Etik og miljø ved klippeklatring På Kullen og Bornholm Gældende klatreetik for danske klatrere. INDHOLD: CHIPNING OG LIMNING KALK / MAGNESIUMCARBONAT BOLTE MALING TOPREBSKLATRING MILJØ OG NATUR Etik og miljø ved klippeklatring. Denne folder udtrykker gældende etik ved klippeklatring på Kullen og Bornholm. På et møde, indkaldt blandt alle landets klatreklubber, den 19. november 1994 i Århus, blev man enige om, at indholdet i denne folder udtrykker gældende klatreetik i forbindelse med klippeklatring. Der er både tale om standarder, som er overtrædelser af f.eks. fredningsbestemmelser eller naturbeskyttelsesoven mv., hvis de overtrædes, og om uskrevne regler, som klatrere gennem årene er blevet enige om. Man bør følge disse regler for ikke at ødelægge adgangen til klipperne for nuværende og kommende klatrere og for at give mulighed for, at vi både nu og fremover kan få gode oplevelser ved klatringen på trods af et øget pres på klatrestederne. CHIPNING OG LIMNING Chipning (ændring af klippen med f.eks. hammer og mejsel med det formål at skabe eller forbedre greb eller trin i klippen) og pålimning af greb, hvadenten det er naturlige eller kunstige greb, med det samme formål, er helt uacceptabel, da det ændrer klippens karakter permanent. Det ligger i klatringens ånd, at vi ikke efterlader spor. I sin yderste konsekvens vil chipning betyde, at klipperne blot bliver en forstørret klatrevæg, hvor vi kan bygge vore egne ruter. Det er vigtigt, at vi bevarer muligheden for at opleve, at der er noget, der ikke er skabt af mennesker. Chipning er i virkeligheden udtryk for, at man ikke endnu er en tilstrækkeligt god klatrer til den pågældende rute. Hvis vi lader klippen i fred, når vi ikke kan komme op ad den, så er der også noget at klatre på for de kommende generationer, der sikkert klatrer langt sværere end os. KALK (Magnaesiumcarbonat) Brugen af kalk til at forøge friktionen mellem hænder og klippe kan være en hjælp på svære klatreruter, hvor grebene er små, og fingrene let kan smutte af. Dette gælder særligt, når det er varmt. Det er imidlertid også forbundet med problemer. Dansk Bjergklub og Skånes Klätterklub har derfor vedtaget at kalk ikke benyttes på ruter, der er lettere end VI­. Der er ingen grund til at anvende kalk på ruter, hvor grebene er så store eller så lette at holde på, at friktionen i forvejen er tilstrækkelig. Derudover kan kalk virke skæmmende på klippen og dermed måske være med til at give naturfolk mm. argumenter mod klatring. Endelig kan det være irriterende, at alle greb og en hel del klippe, hvor folk har forsøgt at finde greb, markeres med hvide mærker. En af charmerne ved klippeklatring, i forhold til klatring på kunstige vægge, er bl.a., at der er så mange flere muligheder for at benytte selve klippen til smågreb og støtte-, balance- eller friktions-trin. Disse muligheder hæmmes, nåt hvide mærker “viser vejen”. Kalken kan være meget længe om at forsvinde, selvom det regner. BOLTE ­ Kullen. Placering samt brug af bolte (altså både bore- og slag-bolte) på Kullen er totalforbudt af ejeren. Selvom boltning således ikke længere må finde sted på Kullen, er det alligevel værd at nævne, at der, allerede inden forbuddet, eksisterede en aftale mellem Skånes Klätterklub og Dansk Bjergklub om boltning: - Placering af bolte i nye ruter: Der sættes ikke flere bolte end højst nødvendigt, dvs. ikke i eller over ruter, hvor der kan placeres naturlige sikringsmidler (kiler, hexe, friends mm.) - Retroboltning (Placering af nye bolte i eksisterende ruter): Det er aftalt ikke at placere nye bolte i allerede eksisterende ruter. Ruter, der tidligere har været ført eller soloet, vil ved efterfølgende boltning ændre karakter og alvorlighed mm., således at ruterne mister væsentlige dele af deres særpræg. - Erstatning af eksisterende bolte: Gamle slagbolte, der var placeret under førstebestigningen af ruten, blev jævnligt vedligeholdt (erstattet) af klubberne for at undgå de med korrossion forbundne risici. ­ Bornholm. Brugen af borebolte på Bornholm har groft set ikke spillet nogen rolle i udviklingen af klatringen der. Af hensyn bl.a. til de verserende problemer i forhold til Skov- og naturstyrelsen, ornitologer og Naturfredningsforeningen, som bl.a. vil have totalforbudt klippeklatring på Bornholm, gælder der derfor, at enhver brug af nogen form for bolte på klipper er uacceptabel på Bornholm. MALING Enhver anvendelse af maling direkte på klipperne er uacceptabel. Gennem tiderne er der set flere eksempler. Dels har greb på visse ruter været malet op, dels har rutenavne og -sværheder været malet på klipperne ved foden af ruterne. Det kan ikke være klatrerernes opgave at levere argumenter mod klatring. TOPREBSKLATRING Toprebsklatring og abseil (rapelling) er gennem de senere år blevet meget almindelig, både blandt klatrere, der måske endnu ikke har lært at føre ruter og blandt grupper, der med deres topreb kan ?besætte” et klatrested (en klippevæg) en hel dag. Det har længe været almindeligt at folk med topreb respekterede dem, der gerne ville føre eller soloe en rute, ved at flytte toprebene og lade disse klatrere komme til. Gennem mange år har der blandt klatrere eksisteret en etik, der sagde, at det var bedre, mere ærefuldt og måske også mere farligt at - friklatre en rute fremfor at klatre den artificielt, - føre en rute fremfor at klatre den på topreb, - soloe en rute fremfor at føre eller toprebe den. Imidlertid er det visse steder ved at blive umuligt at komme til at føre en rute, fordi der kan hænge topreb nedover den hele dagen. Toprebere og arrangører af rapelling må derfor ubetinget vige, hvis der er klatrere, der gerne vil føre eller soloe samme rute. MILJØ OG NATUR Affald: Klatrere kommer så meget på klipperne, at vi er relativt synlige som gruppe. Det er derfor af stor betydning, at vi tager alt vort affald med os, når vi forlader klipperne. Det organiske affald når ikke at forgå, før de næste klatrere eller øvrige gæster kommer, og stedet kommer derfor meget meget hurtigt til at ligne en losseplads, hvis vi ikke tager alt med os. Støj: Det er ligeledes af betydning, at vi ikke larmer eller støjer unødigt. Brug af radioer mm. hører derfor ikke hjemme ved klipperne. Forbud: Klatreforbud udstedt pga. af hensyn til naturinteresser (fugle/planter mm.) bør selvfølgelig respekteres. Man bør desuden forsøge at undgå at klatre på steder og tidspunkter, hvor der er sjældne ynglende fugle. Rensning: Rensning af ruter (fjerning af planter, mos og større ansanlinger af løse sten) bør kun finde sted efter aftale med ejeren. Du kan også downloade specialet i pdf-format. Klik her: Klatring og miljø mm. Klippeklatring og klippeklatrere er af bl.a. Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) blevet udråbt som hhv. skadelig og miljøsyndere. DN og DOF har imidlertid aldrig interesseret sig for at dokumentere disse påstande. Klatrere har selvfølgelig ingen interesse i at skade hverken natur og miljø og både praksis og diverse undersøgelser viser da også, at dette ikke er tilfældet. Det er derfor vanskeligt at konkludere andet end, at påstandene er politiske markeringer, der over en bredere og mindre velinformeret offentlighed skal signalere, at DN og DOF skam gør noget for naturen og for miljøet. I praksis har vi forgæves brugt så meget tid og så mange år på blot at komme i dialog med disse foreninger, at vi i dag desværre kun kan opfordre til, at man i stedet for at følge Anders And-agtige forbudsskilte uden fundament i reelle problemer, klatrer hvor og hvornår, man har lyst, forudsat selvfølgelig, at man tænker sig om og gør, hvad der er muligt og rimeligt for at undgå at forstyrre. For yderligere information om dette spørgsmål, er man velkommen til at kontakte os, ligesom man kan rekvirere den folder, vi har lavet om emnet.
Bestil vor brochure samt oversigt over kursusdatoer, prisliste eller specialbrochurer for de enkelte kurser mm.