Begreber Abseil (rapelling) Abseil er blot et lille element i klatring og bjergbestigning til hurtigt og effektivt at komme ned fra et bjerg eller en klipperute ved hjælp af rebene. Normalt abseiles der ned ad dobbeltreb, idet rebet lægges om et klippefremspring eller andet, så man kan få det med sig ned igen. I de senere år er en række institutioner og pædagoger mm., begyndt at benytte abseil (rapelling) til f.eks. lederudvikling eller resocialisering gennem påstande om, at det skulle være grænseoverskridende eller personlighedsudviklende. Førstemandsklatring En måde, hvorpå 2 personer kan klatre op ad en klippe eller et bjerg fra neden og stadig bevare en rimelig grad af sikkerhed. Ved at benytte mellemsikringer, som rebet klippes ind i og derfor løber igennem, når der klatres, kan risikoen for at ramme jorden eller falde alt for langt kontrolleres. Det er nødvendigt at førstemandsklatre, hvis man vil klatre i bjerge eller lave egentlig bjergbestigning. Førstemandklatring anses af mange for at være klatringens ”sjæl", da det indebærer et vist element af eventyr og krav om at tage ansvar for sig selv. Klatreaktiviteter En klatreaktivitet er en tilrettelagt og sikker situation, hvor der klatres på topreb eller abseiles (rapelles). Der kan være tale om både væg-, træ- og klippeklatring. Professionelle Klatre-Aktivitetets-Ledere® autoriseres ved en KAL®-autorisation. Toprebsklatring Modsat førstemandsklatring er toprebsklatring, forudsat anvendelsen af et par relativt enkle håndgreb, en forholdsvis sikker måde at klatre på. Man kan sige, at toprebsklatring let fører til, at fokus flyttes fra friluftsliv til friluftsaktivitet. Eller fra dionysisk livsudfoldelse i verdensrynkerne til ren idræt med fokus på sværhed og konkurrence. I de senere år er en række mennesker begyndt at klatre via de kunstige klatrevægge, hvor toprebsklatringen er altdominerende. Der er dermed reel risiko for, at disse mennesker kaster sig ud i egentlig klippeklatring uden at have den nødvendig baggrund, erfaring eller viden, da de blot opfatter klatring som en sikker aktivitet. Dette har da også medført en række unødvendige uheld, både på klipper og i bjerge de senere år. Det har desværre også medført en relativt asvars- og historieløs kultur med en overvægt af unge mennesker for hvem sportens begreber har større betydning end den uforklarede oplevelses fascination. Visse steder har unge mennesker været medvirkende til, at klatreforbud helt lukket adgangen til kliperne, idet diverse såkaldte naturorganisationer sammen med lokale, har fundet, at nu var grænserne for ansvarlig og bæredygtig adfærd nået. Adgangen til at klatre på klipper i Tyskland som helhed er blot et af mange eksempler herpå. Soloklatring Klatring uden brug af udstyr overhovedet. Kan være meget farligt, men udøves som regel kun af klatrere, der kender deres egne muligheder meget præcist. Friklatring Klatring med udstyr. Udstyret får imidlertid kun betydning, hvis man falder. Udstyret bruges ikke til at hjælpe med at komme op. Artificiel klatring Klatring, hvor udstyret bruges som hjælp til at komme op. Foregår typisk når, der ikke kan friklatres (endnu).
Bestil vor brochure samt oversigt over kursusdatoer, prisliste eller specialbrochurer for de enkelte kurser mm.