PRAT®-TVG-autorisationsfornyelse
Generel information:
Alle rope access autorisationer kræver reautorisering med visse
intervaller.
For alle rope access autorisationer er der tale om en ny fuld
eksamen, og PRAT®-autorisationen tilbyder selvfølgelig også denne mulighed.
Som noget helt enestående tilbyder PRAT® imidlertid deruodver også mulighed for, at forny sin autorisation
på såkaldte PRAT®-TVG-møder (Træning, Vedligeholdelse og Godkendelse), hvor erfaringer
fra utilsigtede hændelser mv. bl.a. indsamles, behandles og videreformidles
sammen med relevant ny viden mv.
Opmærksomhed på værdien af utilsigtede hændelser i PRAT®-TVG-ordningen.
Da vurderingen af hændelser og evnen til at vælge passende modforholdsregler
kræver erfaring, er autorisationsfornyelse via PRAT®-TVG-ordningen kun tilgængelig for folk med en fuld PRAT®-Supervisor-autorisation.
Derimod er PRAT®-Workere-meget velkomne til at deltage på PRAT®-TVG-møderne og dermed løbende få opdateret deres viden og kunnen.
Baggrunden for PRAT®-TVG-møderne er ønsket om og fordelene ved løbende at inddrage
rope access arbejdere direkte i arbejdet med at forbedre og forhøje
sikkerheden.
Det centrale redskab i den forbindelse hedder opmærksomhed på
samt videreformidling af erfaringer med utilsigtede hændelser.
Dette sker bl.a. ved, at alle PRAT®-rope access arbejdere løbende er opmærksomme på samt noterer,
vurderer og kategoriserer uheld, utilsigtede hændelser og afvigelser
fra normal praksis samt videreformidler erfaringerne herfra til
andre.
I PRAT®-TVG-ordnigen bliver deltagerne løbende holdt orienteret om ny
viden, ny praksis og andres erfaringer.
Det sker både bl.a. ved, at afvigelser og utilsigtede hændelser
mv. løbende rapporteres, behandles og videreformidles, bl.a. ved
de såkaldte PRAT®-TVG-møder, der afholdes hvert halve år.
- Rapporteringen sker dels via logbogen og for alvorlige hændelsers
vedkommende desuden ved en egentlig hændelsesrapport.
- Behandlingen sker dels af arbejderne selv og dels af autorisationsfornyeren.
- Videreformidlingen sker dels ved mail (alvorlige og vigtige
oplysninger / erfaringer), dels ved de halvårlige PRAT®-TVG-møder.
Ved alle PRAT®-TVG-møder er der en gennemgang og godkendelse af logbøger samt
hændelsrapporter.
Derudover trænes og vedligeholdes færdigheder mht. opsætninger,
arbejde og redninger / nødprocedurer.
Endvidere opdateres man i forhold til ændringer i pensum og ny
praksis mv.
Endelig er der ved alle PRAT®-TVG-møder en praktisk rope access teknisk sikkerhedsprøve.
Denne består af en begrænset del af pensum, der udvælges ved lodtrækning
og indeholder både opsætning, gennemførelse af arbejde samt redning.
Man kan altså vedligeholde og forny sin PRAT®-Supervisor-autorisation på én af nedenstående to måder.
A. - Ved en ny PRAT® -Supervisor-autorisation/eksamen hvert tredje år eller
B. - Ved at tilmelde sig PRAT®-TVG -ordningen, der består af halvårlige PRAT®-TVG-møder.
PRAT®-TVG-ordningen.
PRAT®-TVG-ordningen er åben for alle PRAT®-Supervisors.
Fornyelse via PRAT®-TVG-ordningen erstatter den 3-årige autorisationsordning.
Ved udeblivelse fra et PRAT®-TVG-møde, henvises deltageren til ny autorisation i det almindelige
certificeringssystem.
I givet fald går man tilbage til den autorisationstatus, men iøvrigt
ville have.
Vurderings- / beståelseskriterier for PRAT®-TVG-møderne.
- Kopi af hændelsesrapporter og logbogssider siden sidste PRAT®-TVG-møde skal være rettidigt modtaget.
Der er knyttet et sikkerhedskryds til dette.
- Logbog skal være korrekt udfyldt, og hændelser skal være korrekt
behandlede.
Der er knyttet ét sikkerhedskryds og 20 points til dette.
- Praktisk eksamensdel skal bestås. Der er knyttet 3 sikkerhedskryds
og 30 points til dette.
- Ved alle TVG-møder skal mindst 4 ud af de ialt 5 sikkerhedskrydser
og mindst 90% af de 50 points opnås.
Ved opfyldelse af beståelseskriterierne videreføres autorisationens
gyldighed i yderligere 12 måneder.
Ved manglende opfyldelse af beståelseskriterierne, henvises deltageren
til ny autorisation.
Du finder en oversigt over aktuelt PRAT®-autoriserede her.
1. INDSENDELSE AF LOGBOG.
Kopi af hændelsesrapporter samt logbogssider siden sidste PRAT®-TVG-møde skal være autorisationsudstederen (Klatre-Centeret)
i hænde senest 2 uger for PRAT®-TVG-mødet.
Bemærk, at udelukkende logbogssiderne siden sidste PRAT®-TVG-møde fremsendes (ikke hele logbogen).
Logbogssiderne og hændelsesrapporter sendes indscannede som pdf-fil
(evt. som jpg-fil) med email til: logbog@klatrecenter.dk
Bemærk, at Klatre-Centerets normale mailadresse IKKE kan benyttes.
Bemærk også, at logbøger fremsendt på anden måde ikke accepteres.
Vurderings- / beståelseskriterie:
Logbøger og hændelsesrapporter skal være modtaget senest 2 uger
før PRAT®-TVG-mødet.
Der er knyttet ét sikkerhedskryds til aflevering af logbogen.
2. LOGBOGSUDFYLDELSE.
Logbogen skal være korrekt udfyldt, dvs.
- a. Logbogen skal udfyldes ved afslutningen af hver arbejdsdag.
- b. Logbogen skal for hvert arbejdstilfælde indeholde oplysninger
om dato, sted, opgave, antal arbejdstimer, hændelser inkl. kategorisering
/ analyse af disse (se senere) samt
autorisationsnummer på kollegaen, primært supervisoren, sekundært
en Worker, hvis man selv er Supervisor.
Hvis der samarbejdes med kolleger fra andre autorisationssystemer,
f.eks. IRATA eller SPRAT; så skal dette også angives.
- c. Logbogen skal på hver side indeholde oplysning om navn og
sidenummer.
- d. Der startes forfra på en ny side, der så kaldes side 1 efter
hvert PRAT®-TVG-møde.
- e. Der startes tilsvarende forfra på nummereringen af hændelser.
- f. Der tælles aktuelle arbejdstimer med opsætning, arbejde og
supervision.
Der kan maksimalt regnes 8 timer pr. dag, uanset, om arbejdsdagen
måtte være længere.
Derudover kan egentlige rope access uddannelsestimer med instruktør
medregnes (normalt 7 dage for PRAT®-Worker og 7 dage for PRAT®-Supervisor, ialt max 12 dage med max. 112 timer.)
Evt. træning uden fuldt autoriseret kollega tæller ikke.
På hver side sammentælles arbejdstimerne på den aktuelle side,
ligesom det samlede antal timer siden sidste PRAT®-TVG-møde sammentælles.
Vurderings- / beståelseskriterie:
- Logbog skal være korrekt udfyldt.
Kun timer med minimum én autoriseret Supervisor til stede godskrives,
jvf. ovennævnte.
Der er knyttet ét sikkerhedskryds og 20 points til udfyldelsen
af logbogen.
3. HÆNDELSER.
Hændelser defineres som
utilsigtede hændelser eller afvigelser fra normal praksis, der
påvirker eller kunne have påvirket sikkerheden.
Hændelser KAN også være egentlige uheld, men vil sjældent være
det.
Alle hændelser føres ind i logbogen.
- a. Alle hændelser kategoriseres i alvorlighed fra 1-5.
Nedenstående oversigt over hændelser er vejledende og vil aldrig
kunne være fuldt dækkende.
- Kategori 1: En sikkerhedsmæssig afvigelse, der ikke akut truer
sikkerheden.
(f.eks. en ulåst karabin blandt flere i et system med flere ankerpunkter).
- Kategori 2: En sikkerhedsmæssig afvigelse, som formentlig ikke
akut truer sikkerheden.
(f.eks. en ulåst karabin i det centrale samlingspunkt i et system
med flere ankerpunkter).
- Kategori 3: En sikkerhedsmæssig afvigelse, som formentlig truer
sikkerheden.
(f.eks. en ulåst karabin i det bærende værktøj i selen, hvor den
er udsat for skiftende belastninger og påvirkninger, mens der
arbejdes).
- Kategori 4: En sikkerhedsmæssig afvigelse, som direkte truer
sikkerheden.
(f.eks. en uopdaget, fejlvendt shunt i back-up-systemet, mens
der arbejdes).
- Kategori 5: En sikkerhedsmæssig meget alvorlig afvigelse, som
akut truer sikkerheden.
(f.eks. et utilsigtet, overskåret reb, mens der arbejdes).
Et uheld er desuden altid en kategori 5 hændelse.
Det er op til den enkelte at kategorisere hændelser indenfor ovenstående
vejledende retningslinjer.
- b. Alle hændelser skal minimum findes beskrevet i de to logbøger,
der tilhører de to samarbejdende kolleger.
Det vil være hensigsmæssigt, at logbogsnoteringerne bygger på,
at hændelsen har været diskuteret, minumum mellem de samarbejdende
kolleger.
- c. Alle hændelser skal være så godt beskrevet, at andre kan
forstå, hvad der er sket.
- d. Særligt hændelser i kategori 3, 4 og 5 kræver præcis beskrivelse.
- e. Hændelser i kategori 4 kræver, at arbejdet umiddelbart standses.
Derefter laves der en særskilt, skriftlig rapport, der både beskriver
årsager til hændelsen samt modforholdsregler for at undgå gentagelser.
I den forbindelse kan hændelsen diskuteres ved at kontakte autorisationsudstederen
på tlf: (+45) 56 95 12 21.
Først når den ansvarlige rope access supervisor og evt. også arbejdsgiverens
Interne PRAT®-Sikkerhedsleder og -Koordinator hos arbejdsgiveren, har godkendt
både analyse og modforholdsregler, kan arbejdet genoptages.
Rapporten sendes siden til autorisationsudstederen i forbindelse
med næste PRAT®-TVG-møde.
- f. Hændelser i kategori 5 kræver altid, at arbejdet umiddelbart
standses.
Derefter kontaktes autorisationsudstederen samt den Interne PRAT®
-Sikkerhedsleder og -Koordinator hos arbejdsgiveren, hvis denne
har en sådan.
En eller begge disse sender derefter en repræsentant, der først
og fremmest skal stå for en empatisk, emotionel debriefing.
Dernæst skal denne hjælpe med en teknisk udredning af årsager
til hændelsen / uheldet, udarbejdelse af en rapport herom samt
udarbejdelse af en handlingsplan for undgåelse af gentagelser.
Først når den ansvarlige rope access supervisor og evt. også arbejdsgiverens
Interne PRAT®-Sikkerhedsleder og -Koordinator hos arbejdsgiveren, har godkendt
både analyse og modforholdsregler, kan arbejdet genoptages.
Rapporten sendes siden til autorisationsudstederen i forbindelse
med næste PRAT®-TVG-møde.
- g. Hvis der er flere hændelser pr. dag, så benyttes der minimum
én linje pr. hændelse.
- h. I den forbindelse skrives der kun nummer og dato én gang
ved hver dag.
Hvis der derfor benyttes flere linjer en given dag, så skrives
der hverken nummer, dato, arbejde eller lokalitet på andet end
den første linje den pågældende dag.
Vurderings- / beståelseskriterie:
- Hændelserne skal være korrekt udfyldt, jvf. ovennævnte.
- Det samlede indtryk af hændelsesrapporteringerne skal anses
for troværdigt.
(f.eks. vil det blive anset for utroværdigt, hvis man har arbejdet
i længere tid uden at have hændelser.
- Alvorlige hændelser skal have en brugbar beskrivelse
- Alvorlige hændelser skal have en troværdig årsagsanalyse, og
der lægges vægt på evnen til at analysere særligt de alvorligste
af hændelserne.
- Alvorlige hændelser skal have en passende og tillidsvækkende
afhjælpning, og der lægges vægt på evnen til at opstille relevante
modforholdsregler for at undgå gentagelser.
Der er ialt knyttet ét sikkerhedskryds og 20 points til hændelsesrapporteringen.
4. - PRAKTISK ROPE ACCESS TEKNISK SIKKERHEDSPRØVE.
Praktisk autorisationsfornyelse / godkendelse gennemføres ved
alle PRAT®-TVG-møder.
Hver deltager trækker én tilfældig opgave med tilhørende redning.
Opgaven vil normalt indebære opsætning, gennemførelse af rope
access og nødprocedure / redning.
I lighed med øvrige PRAT®-autorisationsfornyelser udelukkende benyttes skruekarabiner.
Vurderings- / beståelseskriterie:
Der lægges vægt på sikkerhed og rutine i både opsætning og gennemførelse.
Der lægges vægt på, at man ikke har afgørende sikkerhedsmæssige
fejl i sin udførelse.
Der lægges vægt på, at man sikkert og effektivt kan gennemføre
nødprocedure og redning af tilskadekommen.
Der er knyttet 3 sikkerhedskryds og 30 points til vurderingen
af opsætning, gennemførelse og nødprocedure / redning.
Hvis det vurderes, at en hændelse er alvorlig men enkeltstående
og ikke systematisk, vil det evt. kunne medføre tab af et halvt
sikkerhedskryds.
Hvis PRAT®-autorisationsfornyelsen dermed ikke kan bestås, kan der undtagelsesvis
gives en betinget, tidbegrænset autorisationsfornyelse. I givet
fald skal man bestå et nyt PRAT®-TVG-møde indenfor maksimalt tre måneder, hvis man vil opretholde
sin autorisation.
|